Kattens 10 vigtigste organer

En komplet guide til kattens anatomi, organernes funktion og deres betydning for kattens sundhed.

Organerne på billedet: 1. Hjerne, 2. Lunger, 3. Hjerte, 4. Lever, 5. Mavesæk, 6. Nyre, 7. Milt, 8. Tyndtarm, 9. Urinblære og 10. Tyktarm.

1. Hjernen – kattens kontrolcenter

Kattens anatomi er først og fremmest bestående af hjernen, som er et af kattens mest avancerede og betydningsfulde organer. Den ligger beskyttet inde i kraniet og fungerer som kroppens overordnede kontrolcenter. Uden hjernen ville katten hverken kunne bevæge sig målrettet, reagere på sine omgivelser eller udføre de mange instinktive handlinger, der kendetegner kattens adfærd.

Selvom kattens hjerne er betydeligt mindre end menneskets, er den særdeles effektiv. Den er specialiseret til at behandle sanseindtryk, koordinere hurtige bevægelser og styre de instinkter, der gør katten til en dygtig jæger.

Hvordan fungerer kattens hjerne?

Hjernen består af forskellige områder, som hver især har særlige opgaver. Storhjernen behandler blandt andet sanseindtryk, hukommelse og indlæring. Lillehjernen hjælper med balance og koordination, mens hjernestammen regulerer livsvigtige funktioner som vejrtrækning og dele af kredsløbets automatiske kontrol.

Når katten springer op på et højt skab, arbejder flere dele af hjernen sammen. Øjnene vurderer afstanden, hjernen planlægger bevægelsen, og lillehjernen hjælper med at koordinere musklerne, så katten lander præcist.

Kattens hukommelse og intelligens

Katte har en veludviklet evne til at lære af erfaringer. De kan huske bestemte mennesker, genkende lyde og forbinde situationer med positive eller negative oplevelser.

En kat kan eksempelvis lære, at lyden af en bestemt skuffe betyder, at der snart kommer godbidder. Den kan også huske, hvor yndlingslegetøjet ligger, eller hvilke steder i hjemmet der føles trygge.

Hjernen spiller desuden en vigtig rolle i kattens følelsesmæssige reaktioner. Frygt, nysgerrighed, glæde og stress er forbundet med komplekse processer i nervesystemet.

Almindelige sygdomme i hjernen

Kattens hjerne kan påvirkes af flere sygdomme og tilstande. Blandt disse findes betændelsestilstande, tumorer, skader efter ulykker og neurologiske sygdomme.

Ældre katte kan også udvikle kognitiv dysfunktion, som kan minde om demens hos mennesker. Katten kan begynde at virke forvirret, ændre søvnmønster eller miave mere end tidligere.

Symptomer på neurologiske problemer kan være:

• Pludselige balanceproblemer.
• Krampeanfald.
• Ændret adfærd eller bevidsthed.
• Problemer med at koordinere bevægelser.
• Usædvanlig forvirring.

Disse symptomer bør altid vurderes af en dyrlæge. Pludselige eller alvorlige neurologiske symptomer kræver akut hjælp.

Ligemeget hvilket organ vi snakker om i kattens anatomi, så skal dyrlæge kontaktes hvis man er i det mindste tvivl om problemer.

Hvordan holder man kattens hjerne sund?

Mental stimulering er vigtig gennem hele kattens liv. Aktivitetslegetøj, jagtlege og foderpuslespil giver hjernen mulighed for at arbejde og hjælper med at forebygge kedsomhed.

Et stabilt og trygt miljø er ligeledes vigtigt. Katte trives ofte med genkendelige rutiner og mulighed for at trække sig tilbage.

God ernæring, fysisk aktivitet og regelmæssige sundhedskontroller understøtter også hjernens funktion.

Hos ældre katte bør ejeren være særligt opmærksom på ændringer i adfærd, da disse både kan skyldes neurologiske sygdomme og andre helbredsproblemer.

2. Lungerne – kattens livsvigtige åndedræt

Lungerne er blandt kattens anatomi og et af de vigtigste organer, fordi de sørger for, at kroppen får den ilt, som cellerne behøver for at fungere. Samtidig hjælper de med at fjerne kuldioxid, der dannes som affaldsprodukt under kroppens energiproduktion.

Lungerne ligger i brysthulen og er beskyttet af ribbenene. Katten har en højre og en venstre lunge, som er opdelt i flere lungelapper.

Hvordan fungerer kattens lunger?

Når katten trækker vejret ind, passerer luften gennem næse eller mund, videre gennem svælget, strubehovedet og luftrøret. Herfra fordeles luften gennem bronkierne og de mindre luftveje, indtil den når de små lungeblærer, som kaldes alveoler.

I alveolerne sker udvekslingen af ilt og kuldioxid mellem luften og blodet. Ilt transporteres derefter med blodet til kroppens organer, mens kuldioxid føres tilbage til lungerne og udåndes.

Mellemgulvet, også kaldet diafragma, spiller en central rolle i vejrtrækningen. Når musklen trækker sig sammen, udvides brysthulen, så luft kan strømme ind i lungerne.

Hvor hurtigt trækker en kat vejret?

En rask, afslappet voksen kat har typisk en vejrtrækningsfrekvens på omkring 15-30 vejrtrækninger i minuttet, når den er helt i ro. Frekvensen kan dog variere med blandt andet temperatur, aktivitet og stress.

Under leg eller efter fysisk aktivitet vil katten normalt trække vejret hurtigere. Vejrtrækningen bør dog falde igen, når katten slapper af.

Vedvarende hurtig vejrtrækning i hvile kan være et tegn på sygdom og bør undersøges.

Almindelige lungesygdomme

Katte kan udvikle forskellige sygdomme i luftvejene og lungerne.

Astma: Katteastma er en betændelsestilstand i luftvejene, som kan føre til hoste, hvæsende vejrtrækning og åndenød.

Lungebetændelse: Infektioner eller indånding af fremmed materiale kan forårsage betændelse i lungerne.

Lungeparasitter: Visse parasitter kan angribe kattens luftveje og give hoste eller vejrtrækningsproblemer.

Væske omkring lungerne: Væske i brysthulen kan forhindre lungerne i at udvide sig normalt og medføre alvorlig åndenød.

Symptomer på problemer med lungerne

• Hoste eller hvæsende vejrtrækning.
• Hurtig vejrtrækning i hvile.
• Besværet vejrtrækning.
• Nedsat energi og appetit.
• Usædvanlige vejrtrækningslyde.

Vigtigt: En kat, der trækker vejret med åben mund, tydeligt kæmper for at få luft eller får blålige slimhinder, skal straks til dyrlæge.

Hvordan beskytter man kattens lunger?

Et godt indeklima er vigtigt. Undgå tobaksrøg, stærke parfumer, aerosoler og unødvendigt støv i kattens omgivelser.

Støvende kattegrus kan forværre luftvejsproblemer hos følsomme katte. Derfor kan det være en fordel at vælge et mere støvfattigt produkt.

Regelmæssig motion og en passende kropsvægt understøtter desuden kattens generelle vejrtrækningsfunktion.

3. Hjertet – motoren i kattens kredsløb

Hjertet er en muskel, der arbejder uafbrudt gennem hele kattens liv. Dets vigtigste opgave er at pumpe blod rundt i kroppen, så organer og væv modtager ilt og næringsstoffer. Hjertet er en vigtig del af kattens anatomi.

Hjertet ligger i brysthulen mellem lungerne og er beskyttet af brystkassen. Det er forholdsvis lille, men særdeles effektivt.

Hvordan fungerer kattens hjerte?

Kattens hjerte består af fire kamre: to forkamre og to hjertekamre.

Den højre side af hjertet modtager iltfattigt blod fra kroppen og pumper det videre til lungerne. Her optager blodet ilt og afgiver kuldioxid.

Det iltede blod vender tilbage til hjertets venstre side, som pumper det ud til resten af kroppen.

Hjerteklapper sørger for, at blodet strømmer i den rigtige retning.

Kattens puls

En voksen kats puls ligger ofte omkring 140-220 slag i minuttet, afhængigt af blandt andet aktivitet, alder og stressniveau.

Ved et dyrlægebesøg kan pulsen være højere end hjemme, fordi mange katte bliver nervøse i uvante omgivelser.

Hjertets rytme styres af elektriske impulser, som sørger for, at hjertemusklen trækker sig sammen på en koordineret måde.

Almindelige hjertesygdomme hos katte

En af de mest kendte hjertesygdomme hos katte er hypertrofisk kardiomyopati, også kaldet HCM.

Ved HCM bliver hjertemusklen fortykket, hvilket kan gøre det vanskeligere for hjertet at fyldes normalt med blod.

Sygdommen kan forekomme hos alle katte, men nogle racer har en øget genetisk risiko.

Andre hjerteproblemer kan omfatte medfødte hjertefejl, rytmeforstyrrelser og hjertesvigt.

Nogle katte med hjertesygdom viser næsten ingen symptomer i begyndelsen. Derfor kan sygdommen være vanskelig at opdage uden en undersøgelse.

Tegn på hjertesygdom

• Hurtig vejrtrækning under hvile.
• Nedsat aktivitetsniveau.
• Besværet vejrtrækning.
• Besvimelse eller pludselig svaghed.
• Pludselig lammelse eller stærke smerter i bagbenene.

Sidstnævnte kan skyldes en blodprop og kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp.

Hvordan undersøger dyrlægen hjertet?

Dyrlægen begynder ofte med at lytte til hjertet med et stetoskop. Mislyde eller uregelmæssig rytme kan give mistanke om hjertesygdom.

Yderligere undersøgelser kan omfatte ultralydsscanning, røntgen, blodprøver og elektrokardiogram.

Ultralyd er særligt nyttigt til at vurdere hjertemusklen og hjertekamrenes funktion.

Husk dyrlæger kender kattens anatomi bedre end nogen, derfor altid kontakt en dyrlæge ved tegn på problemer!

Sådan passer du på kattens hjerte

En sund kropsvægt og passende fysisk aktivitet hjælper med at støtte kredsløbet.

Katten skal have et ernæringsmæssigt fuldfoder, som dækker dens behov for blandt andet taurin. Taurin er en essentiel aminosyrelignende forbindelse, som er nødvendig for normal hjertefunktion hos katte.

Regelmæssige sundhedskontroller er vigtige, især hos ældre katte og racer med kendt risiko for hjertesygdom.

4. Leveren – kroppens kemiske fabrik

Leveren er et af kattens største indre organer og udfører hundredvis af funktioner, som er nødvendige for livet.

Den ligger i den forreste del af bughulen, tæt ved mellemgulvet, og består af flere leverlapper.

Leveren fungerer blandt andet som et centralt organ for stofskifte, næringsstofomsætning, afgiftning og produktion af vigtige stoffer.

Leverens vigtigste funktioner

En af leverens centrale opgaver er at bearbejde næringsstoffer, som optages fra fordøjelsessystemet.

Efter katten har spist, transporteres mange næringsstoffer fra tarmene til leveren gennem blodet.

Her bliver stofferne omdannet, lagret eller sendt videre til kroppens øvrige organer.

Leveren er også med til at regulere blodsukkeret og lagre energi i form af glykogen.

Derudover producerer leveren galde, som hjælper kroppen med at fordøje og optage fedtstoffer.

Leveren og kroppens afgiftning

Leveren spiller en central rolle i nedbrydningen af mange lægemidler og affaldsstoffer.

Det betyder dog ikke, at katten uden problemer kan tåle menneskemedicin.

Tværtimod er katte særligt følsomme over for visse stoffer, fordi deres lever omsætter nogle kemiske forbindelser anderledes end menneskets.

Paracetamol er eksempelvis meget giftigt for katte og må aldrig gives uden udtrykkelig veterinær anvisning.

Fedtleversygdom hos katte

En vigtig leversygdom hos katte er hepatisk lipidose, også kaldet fedtlever.

Sygdommen opstår, når store mængder fedt ophobes i levercellerne og forstyrrer leverens funktion.

Tilstanden kan udvikle sig, hvis katten ikke spiser tilstrækkeligt gennem en periode, især hvis den i forvejen er overvægtig.

Det er derfor vigtigt at reagere hurtigt, hvis katten holder op med at spise.

Andre sygdomme i leveren

Katte kan også udvikle betændelse i lever og galdeveje, infektioner, forgiftninger og forskellige former for kræft.

Nogle leversygdomme opstår som følge af problemer andre steder i kroppen.

Leveren har en betydelig evne til at regenerere, men alvorlige eller langvarige skader kan stadig være livstruende.

Symptomer på leversygdom

• Manglende appetit.
• Vægttab.
• Opkastning.
• Sløvhed.
• Gullige øjne, gummer eller hud.
• Ændret adfærd ved alvorlig sygdom.

Gulfarvning, også kaldet gulsot, kan opstå, når bilirubin ophobes i kroppen.

Hvordan holder man kattens lever sund?

Det vigtigste er en ernæringsmæssigt korrekt kost, stabil vægt og hurtig reaktion på nedsat appetit.

Undgå pludselige, kraftige slankekure. Overvægtige katte bør tabe sig gradvist under passende vejledning.

Medicin og kosttilskud bør kun gives, når de er sikre for katte.

Hvis en voksen kat ikke har spist i omkring et døgn, bør man kontakte dyrlægen. Killinger og syge katte kan have behov for hjælp tidligere.

5. Mavesækken – starten på fordøjelsen

Mavesækken er et centralt organ i kattens fordøjelsessystem og kattens anatomi. Den fungerer som et midlertidigt opbevaringssted for føden og hjælper med at nedbryde den, inden den sendes videre til tarmene.

Katten er et obligat rovdyr, hvilket betyder, at dens ernæringsmæssige behov er tilpasset en kost med næringsstoffer fra animalske kilder.

Fordøjelsessystemet er derfor udviklet til effektivt at håndtere protein og fedt fra animalsk føde.

Hvordan fungerer mavesækken?

Når katten spiser, bliver føden først bearbejdet i munden og transporteret gennem spiserøret til mavesækken.

Her blandes maden med mavesaft, som indeholder saltsyre og fordøjelsesenzymer.

Saltsyren skaber et surt miljø, der hjælper med at nedbryde føden og begrænse væksten af mange mikroorganismer.

Enzymet pepsin hjælper med at spalte proteiner i mindre dele.

Mavesækkens muskler bevæger og blander føden, så den gradvist bliver omdannet til en halvflydende masse.

Denne masse sendes i passende portioner videre til tyndtarmen.

Hvorfor kaster katte op?

Opkastning er et forholdsvis almindeligt symptom hos katte, men det bør ikke automatisk betragtes som normalt.

Nogle katte kaster op på grund af hårboller, hurtig spisning eller midlertidig irritation af mavesækken.

Opkastning kan dog også skyldes infektioner, fremmedlegemer, forgiftning eller sygdomme i andre organer.

Hyppig opkastning bør derfor altid undersøges nærmere.

Hårboller i mavesækken

Katte bruger meget tid på at pleje deres pels. Under pelsplejen sluger de løse hår, som normalt passerer gennem fordøjelsessystemet.

Nogle gange samler hårene sig og bliver kastet op som en hårbolle.

Regelmæssig børstning kan mindske mængden af hår, som katten sluger.

Hvis katten ofte forsøger at kaste op uden resultat, eller samtidig virker utilpas, skal den undersøges af en dyrlæge.

Almindelige maveproblemer

Katte kan udvikle betændelse i mavesækken, også kaldet gastritis.

Andre problemer kan være fødevareintolerance, fremmedlegemer, sår og forstyrrelser i mavesækkens bevægelser.

Symptomer kan omfatte opkastning, nedsat appetit, savlen, mavesmerter og vægttab.

Sådan passer du på kattens mavesæk

Vælg et fuldfoder, der passer til kattens alder og behov.

Hvis du skifter foder, er det ofte en fordel at gøre det gradvist over flere dage, så fordøjelsessystemet får tid til at vænne sig til ændringen.

Katte, der spiser meget hurtigt, kan have glæde af mindre portioner eller særlige foderskåle, der sænker spisehastigheden.

Undgå at give katten madrester, som kan indeholde giftige ingredienser som løg eller hvidløg.

Sørg altid for adgang til frisk drikkevand.

6. Nyrerne – kroppens naturlige filtersystem

Nyrerne er to livsvigtige organer i kattens anatomi, der filtrerer blodet og hjælper med at opretholde kroppens væske- og saltbalance.

De ligger højt i bughulen tæt ved rygsøjlen. På billedet er den ene nyre markeret med nummer 6.

Selvom nyrerne er forholdsvis små, udfører de et imponerende arbejde døgnet rundt.

Hvordan fungerer kattens nyrer?

Blodet strømmer konstant gennem nyrerne, hvor millioner af mikroskopiske strukturer, kaldet nefroner, filtrerer væske og forskellige stoffer.

Under processen bliver affaldsstoffer udskilt, mens kroppen genoptager store dele af det vand og de nyttige stoffer, som stadig er nødvendige.

Det resterende filtrat bliver til urin, som transporteres gennem urinlederne til urinblæren.

Nyrerne hjælper desuden med at regulere blodtrykket og kroppens syre-base-balance.

De producerer også hormoner, der blandt andet har betydning for dannelsen af røde blodlegemer.

Kattens særlige evne til at koncentrere urin

Katte stammer fra forfædre, som var tilpasset relativt tørre miljøer.

Deres nyrer er derfor gode til at koncentrere urinen og begrænse væsketabet.

Det betyder dog ikke, at katte kan undvære vand.

Tværtimod er tilstrækkelig væske vigtig for både nyrernes funktion og den generelle sundhed.

Kronisk nyresygdom hos katte

Kronisk nyresygdom er en af de mest almindelige sygdomme hos ældre katte.

Ved sygdommen mister nyrerne gradvist noget af deres evne til at filtrere blodet og regulere væskebalancen.

Tilstanden udvikler sig ofte langsomt, og symptomerne kan være diskrete i begyndelsen.

Med den rette behandling kan mange katte leve godt i længere tid, selvom sygdommen normalt ikke kan helbredes fuldstændigt.

Symptomer på nyreproblemer

• Øget tørst.
• Større urinmængder.
• Vægttab.
• Nedsat appetit.
• Opkastning eller kvalme.
• Træthed og nedsat aktivitet.

Disse symptomer kan også skyldes andre sygdomme, eksempelvis diabetes eller forhøjet stofskifte.

Hvordan undersøges nyrerne?

Dyrlægen kan undersøge nyrefunktionen ved hjælp af blodprøver og urinprøver.

Blodprøver kan blandt andet måle kreatinin og SDMA, mens urinprøver kan vise, hvor godt katten koncentrerer sin urin.

Blodtryk, ultralyd og andre undersøgelser kan også være relevante.

Sådan beskytter du kattens nyrer

Frisk vand skal altid være tilgængeligt. Nogle katte drikker mere, hvis de får flere vandskåle eller en drikkefontæne.

Vådfoder kan bidrage til kattens samlede væskeindtag.

Ved konstateret nyresygdom kan dyrlægen anbefale et særligt nyrefoder og eventuel medicinsk behandling.

Ældre katte bør undersøges regelmæssigt, så nyreproblemer kan opdages så tidligt som muligt.

7. Milten – en vigtig del af immunforsvaret

Milten er et organ, som mange katteejere ikke tænker særligt meget over. Alligevel spiller den en vigtig rolle i både blodets funktion og kroppens immunforsvar.

Milten ligger i bughulen tæt ved mavesækken og har normalt en aflang form.

Den er en del af lymfesystemet og indeholder væv, som hjælper kroppen med at opdage og reagere på sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Hvordan fungerer kattens milt?

En af miltens vigtigste opgaver er at filtrere blodet.

Når røde blodlegemer bliver gamle eller beskadigede, kan milten hjælpe med at fjerne dem fra blodcirkulationen.

Samtidig medvirker milten til at genanvende visse bestanddele fra de nedbrudte blodlegemer.

Milten indeholder også forskellige immunceller, herunder lymfocytter og makrofager.

Disse celler hjælper kroppen med at genkende og bekæmpe infektioner.

Milten og immunforsvaret

Milten fungerer som en slags overvågningsstation for blodet.

Når mikroorganismer eller fremmede partikler cirkulerer i blodbanen, kan immunceller i milten reagere på dem.

Det er en vigtig del af kroppens samlede forsvar mod infektioner.

Milten arbejder tæt sammen med blandt andet lymfeknuder, knoglemarv og andre dele af immunsystemet.

Kan en kat leve uden sin milt?

Ja, en kat kan i visse tilfælde leve uden milten.

Hvis organet bliver alvorligt beskadiget eller ramt af bestemte sygdomme, kan det være nødvendigt at fjerne det kirurgisk.

Operationen kaldes en splenektomi.

Efter fjernelsen overtager andre dele af kroppen nogle af miltens funktioner.

Milten er dog stadig et vigtigt organ, og en operation foretages kun, når der er en medicinsk begrundelse.

Almindelige sygdomme i milten

Milten kan blive forstørret som følge af forskellige sygdomme.

Det kan eksempelvis skyldes infektioner, betændelsestilstande, blodsygdomme eller kræft.

Der kan også opstå knuder eller andre forandringer i miltvævet.

Skader efter alvorlige ulykker kan medføre blødning fra milten, hvilket kan være livstruende.

Symptomer på problemer med milten

Sygdomme i milten giver ikke altid tydelige symptomer.

Nogle katte kan dog opleve:

• Nedsat appetit.
• Træthed og svaghed.
• Vægttab.
• Ubehag i bughulen.
• Blege slimhinder ved blodmangel eller blødning.

Hvis en kat pludselig bliver meget svag, får blege gummer eller kollapser, skal den undersøges akut.

Hvordan undersøger dyrlægen milten?

Dyrlægen kan nogle gange mærke en forstørret milt ved at undersøge kattens bughule.

Ultralydsscanning er ofte en vigtig metode til at vurdere miltens størrelse og struktur.

Blodprøver og eventuelle vævsprøver kan hjælpe med at finde årsagen til forandringerne.

Sådan støtter du miltens funktion

Der findes ikke en særlig diæt eller et bestemt kosttilskud, som dokumenteret holder milten sund hos raske katte. Kattens anatomi er ikke så simpelt, desværre.

Det bedste er at støtte kattens generelle sundhed gennem god ernæring, vaccination efter dyrlægens anbefalinger og regelmæssige helbredsundersøgelser.

Det er desuden vigtigt at beskytte katten mod alvorlige skader og ulykker.

8. Tyndtarmen – hvor næringsstofferne optages

Tyndtarmen er en central del af kattens fordøjelsessystem. Det er her, størstedelen af fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer finder sted.

Efter føden har passeret mavesækken, fortsætter den til tyndtarmen, hvor den bliver bearbejdet af fordøjelsesenzymer og andre stoffer.

Tyndtarmen ligger sammenfoldet i bughulen og har en betydelig samlet længde i forhold til kattens størrelse.

Tyndtarmens tre afsnit

Tyndtarmen består af tre hovedafsnit: tolvfingertarmen, jejunum og ileum.

I tolvfingertarmen blandes føden med galde fra leveren og fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen.

Disse stoffer hjælper med at nedbryde fedt, protein og kulhydrater.

I de efterfølgende dele af tyndtarmen bliver næringsstofferne optaget gennem tarmvæggen og transporteret videre til blodet eller lymfesystemet.

Hvordan optager katten næringsstoffer?

Tyndtarmens inderside er dækket af små fingerlignende strukturer, der kaldes tarmtotter.

Tarmtotterne øger overfladearealet betydeligt og gør det muligt at optage store mængder næringsstoffer effektivt.

Proteiner bliver nedbrudt til mindre bestanddele, herunder aminosyrer, som kroppen bruger til blandt andet muskler, enzymer og væv.

Fedtstoffer bliver nedbrudt og optaget, så de kan bruges som energikilde og til opbygning af celler.

Vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer optages også gennem tarmvæggen.

Tyndtarmen og kattens immunforsvar

Tarmen har en vigtig forbindelse til immunforsvaret.

En stor del af kroppens immunceller findes i eller omkring fordøjelsessystemet.

Tarmens slimhinde fungerer som en beskyttende barriere mod uønskede mikroorganismer og skadelige stoffer.

Samtidig lever der mange mikroorganismer i tarmen, som tilsammen udgør tarmens mikrobiom.

Disse mikroorganismer kan have betydning for fordøjelsen og immunforsvarets funktion.

Almindelige sygdomme i tyndtarmen

Katte kan udvikle forskellige tarmsygdomme, som påvirker optagelsen af næringsstoffer.

En af dem er kronisk inflammatorisk tarmsygdom, ofte omtalt som IBD.

Ved denne tilstand opstår der vedvarende betændelse i tarmvæggen.

Andre problemer kan omfatte tarmparasitter, fødevarereaktioner, infektioner og visse former for kræft.

Symptomer på tarmsygdom

• Vedvarende eller tilbagevendende diarré.
• Opkastning.
• Vægttab.
• Nedsat appetit.
• Ændret afføringsmønster.
• Dårlig trivsel eller nedsat energi.

Nogle katte med tarmsygdom kan stadig have en normal eller endda øget appetit, selvom de taber sig.

Hvordan holder man tyndtarmen sund?

Et godt og ernæringsmæssigt afbalanceret fuldfoder er fundamentet for en sund fordøjelse.

Undgå unødvendige og hyppige foderskift, hvis katten har en følsom mave.

Regelmæssig kontrol for parasitter kan være relevant afhængigt af kattens livsstil.

Hvis katten har tilbagevendende diarré, opkastning eller vægttab, bør årsagen undersøges frem for blot at forsøge forskellige fodertyper.

9. Urinblæren – opbevaring af kroppens urin

Urinblæren er en vigtig del af kattens anatomi, et beundringsværdigt organ.

Urinblæren er et elastisk, muskuløst organ, der opbevarer urinen, indtil katten skal tisse.

Den ligger i den bagerste del af bughulen og ændrer størrelse afhængigt af, hvor meget urin den indeholder.

Selvom urinblæren ikke producerer urinen, spiller den en vigtig rolle i urinvejssystemets funktion.

Hvordan fungerer kattens urinblære?

Urinen bliver dannet i nyrerne og transporteret gennem to urinledere til urinblæren.

Her bliver den opbevaret, indtil katten tømmer blæren gennem urinrøret.

Urinblærens væg består blandt andet af glat muskulatur, som kan strække sig, når blæren fyldes.

Når katten skal tisse, sender nervesystemet signaler, som får blæremusklen til at trække sig sammen, mens lukkemusklerne afslappes.

Processen kræver et præcist samarbejde mellem nervesystemet, blæren og urinrøret.

Urinvejsproblemer hos katte

Problemer i de nedre urinveje er forholdsvis almindelige hos katte.

En vigtig tilstand er felin idiopatisk cystitis, forkortet FIC.

Det er en betændelseslignende tilstand i urinblæren, hvor man ikke kan påvise en enkelt bestemt årsag.

Stress og ændringer i kattens miljø kan spille en rolle hos nogle katte.

Andre problemer omfatter blæresten, urinrørspropper og bakterielle urinvejsinfektioner.

Bakterielle infektioner er generelt mindre almindelige hos yngre, ellers raske katte end hos ældre katte med andre sygdomme.

Symptomer på urinvejsproblemer

• Hyppige besøg i kattebakken.
• Små mængder urin.
• Blod i urinen.
• Urinering uden for kattebakken.
• Miaven eller tegn på smerte under vandladning.
• Overdreven slikken omkring kønsorganerne.

Urinvejsblokering er en akut nødsituation

Især hankatte kan udvikle blokering af urinrøret, så urinen ikke kan komme ud.

Det er en livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig behandling.

Hvis katten gentagne gange forsøger at tisse uden at producere urin, skal den straks til dyrlæge.

Man bør aldrig vente til næste dag i håb om, at problemet forsvinder af sig selv.

Hvordan holder man urinblæren sund?

Et tilstrækkeligt væskeindtag er vigtigt for urinvejssystemet.

Nogle katte foretrækker rindende vand, mens andre drikker mere, hvis vandskålen står et roligt sted væk fra madskålen.

Vådfoder kan hjælpe med at øge kattens samlede væskeindtag.

Et rent og trygt toiletmiljø er også vigtigt.

Som udgangspunkt anbefales ofte én kattebakke pr. kat plus én ekstra, fordelt på rolige og let tilgængelige steder.

Det er vigtigt at rengøre bakkerne regelmæssigt og vælge grus, som katten accepterer.

Stress og urinvejene

Stress kan være en væsentlig faktor ved tilbagevendende urinvejsproblemer hos nogle katte.

Derfor kan stabile rutiner, gode gemmesteder og mulighed for at undgå konflikter med andre katte være en del af forebyggelsen.

10. Tyktarmen – den sidste del af fordøjelsen

Tyktarmen er den afsluttende del af kattens anatomi og fordøjelsessystem og spiller en vigtig rolle i håndteringen af de rester, som kroppen ikke har optaget fra føden.

Efter at maden har passeret mavesækken og tyndtarmen, fortsætter det ufordøjede materiale til tyktarmen.

Her bliver vand og visse salte optaget, mens afføringen gradvist får sin endelige konsistens.

Hvordan fungerer tyktarmen?

Tyktarmen består blandt andet af blindtarmen, colon og endetarmen.

Hos katte er blindtarmen relativt lille sammenlignet med den hos mange planteædende dyr.

Det hænger sammen med kattens naturlige ernæring som rovdyr.

Tyktarmens muskler bevæger indholdet fremad gennem rytmiske sammentrækninger.

Undervejs optages vand, så afføringen bliver mere fast.

Til sidst opbevares afføringen i endetarmen, indtil katten skal af med den.

Tyktarmens bakterier

Tyktarmen indeholder et stort antal mikroorganismer, som indgår i kattens tarmmikrobiom.

Disse bakterier er med til at nedbryde visse stoffer, som ikke er blevet fordøjet tidligere i tarmsystemet.

Under processen kan der dannes forskellige forbindelser, herunder kortkædede fedtsyrer.

Disse stoffer kan blandt andet bidrage til ernæringen af cellerne i tarmvæggen.

En passende balance i tarmens mikroorganismer er vigtig for normal fordøjelse.

Forstoppelse hos katte

Forstoppelse er et almindeligt problem, især hos nogle ældre eller mindre aktive katte.

Tilstanden opstår, når afføringen bliver for tør eller bevæger sig for langsomt gennem tyktarmen.

Katten kan begynde at presse i kattebakken uden at komme af med normal afføring.

Andre tegn kan være små, hårde afføringsklumper, nedsat appetit og ubehag.

Årsagerne kan blandt andet være utilstrækkeligt væskeindtag, smerter, nedsat bevægelighed eller sygdomme, der påvirker tarmens funktion.

Megacolon hos katte

Ved langvarige eller alvorlige problemer kan nogle katte udvikle megacolon.

Det er en tilstand, hvor tyktarmen bliver unormalt udvidet og mister noget af sin evne til at transportere afføringen videre.

Tilstanden kan føre til tilbagevendende og alvorlig forstoppelse.

Behandlingen kan omfatte særlig kost, væskebehandling, medicin og i nogle tilfælde operation.

Diarré fra tyktarmen

Tyktarmsproblemer kan også føre til diarré.

Ved tyktarmsdiarré ses ofte hyppige afføringer i små portioner.

Der kan være slim eller frisk blod i afføringen, og katten kan virke presset under toiletbesøget.

Årsagerne kan blandt andet være infektioner, parasitter, inflammation og foderrelaterede problemer.

Hvordan holder man tyktarmen sund?

Tilstrækkeligt væskeindtag, et passende fuldfoder og regelmæssig fysisk aktivitet kan understøtte en normal tarmfunktion.

Nogle katte med forstoppelse kan have gavn af ændringer i foderets fiberindhold, men den rigtige løsning afhænger af årsagen.

Man bør derfor ikke give afføringsmidler eller andre lægemidler uden at tale med dyrlægen.

Regelmæssig børstning kan desuden reducere mængden af hår, katten sluger under pelsplejen.

Hold øje med kattens afføring

Afføringen kan fortælle meget om kattens fordøjelse og generelle sundhed.

Normal afføring er typisk formet, forholdsvis fast og nem at samle op.

Vedvarende diarré, blod i afføringen, smerter eller længerevarende forstoppelse bør undersøges.

Hvis katten presser i kattebakken, er det også vigtigt at sikre, at problemet ikke skyldes manglende evne til at tisse, da urinvejsblokering kræver akut hjælp.

Hvordan arbejder kattens organer sammen?

Selvom hvert organ har sine særlige opgaver, fungerer de ikke uafhængigt af hinanden. Kattens anatomi er komplekts.

Hjernen styrer og koordinerer kroppens aktiviteter, mens hjertet og lungerne sørger for transport af ilt til organerne.

Mavesækken og tarmene nedbryder føden og optager næringsstoffer, som leveren bearbejder og fordeler.

Nyrerne fjerner affaldsstoffer fra blodet, mens urinblæren opbevarer den dannede urin.

Milten understøtter immunforsvaret og hjælper med at vedligeholde blodets kvalitet.

Alle disse funktioner er forbundet gennem blodcirkulationen, nervesystemet og kroppens hormonelle regulering.

Derfor kan sygdom i ét organ også påvirke flere andre organer.

Hvornår skal katten til dyrlæge?

Afsluttende tanker

Kattens anatomi og krop er et fascinerende samspil mellem specialiserede organer, der hver især bidrager til dens sundhed og livskvalitet.

Ved at forstå de vigtigste organer bliver det lettere at opdage ændringer i kattens adfærd og reagere på tegn på sygdom.

En sund kost, adgang til frisk vand, mental stimulering, fysisk aktivitet og regelmæssige dyrlægebesøg er blandt de bedste måder at støtte kattens helbred på.

Husk, at katte ofte skjuler smerter og sygdom. Selv små ændringer i deres daglige rutiner kan derfor være værd at undersøge nærmere.

Hos HundeogKatte.dk ønsker vi at hjælpe katteejere med at forstå deres dyr bedre, så flere katte kan få et langt, sundt og lykkeligt liv.