Malteser

Malteser
Mange pynter deres Malteser og flotte ser de ud!
Generel Information 
* Værdi 1-10 (1=Lidt - 10=Meget)
NavnMalteser
OprindelseMalta
StørrelseLille
Anslået vægt (han/hun)3-4 kg / 3-4 kg
TypeSelskabshund
Anslået levetid15-18 år
Motions behov *3
Vagthund egnet *3
VIGTIGT!

Malteser Information:

Malteser var første gang anerkendt som en race i Malta, og som man sikkert har gættet har den fået navnet herefter. Man mener den stammer helt tilbage fra midten af 1800 tallet, her havde næsten alle royale en Malteser som de pyntede og gik rundt med, sov i sengen med den, altså en rigtig selskabshund som den også er kategoriseret under. Den blev spredt til resten af verden af opdagelsesrejsende tilbage fra dengang og blev et hit hos royale over hele verden.

En Malteser er en meget intelligent hund og nem at lære tricks og gode manerer, men en ting man skal være opmærksom på, som med andre små hunde, er at de ikke får "lille hund" syndromet, altså hvor de tror de er flokkens (menneskets) leder og vil bestemme, dette gør dem utålige i sociale sammenhæng og de kan endda snappe efter børn og voksne, især gæster, så får man sig en Malteser så er dette nok det vigtigste at få styr på. For en Malteser er en legesyg sjov og aktiv hund hvis den er opdraget korrekt, meget hengiven og trofast overfor sine ejere og meget god til at omgåes andre hunde hvis ikke den får "lille hund" syndromet. Men lad os lige understrege at det ikke i særlig grad kun gælder en Malteser, det er mere generelt for alle mindre hunde! Så undgår man dette så får man en yderst dejlig og flot hund.

En Malteser og dens behov:

Lad det være sagt med det samme, hvis man får en Malteser som hund så beregn meget tid på pleje af hunden, det er meget vigtigt man gør op med sig selv om man har tiden og lysten til dette, for man skal give en Malteser daglige ture med børsten, og det er ikke hurtige ture for man skal være påpasselig med den silkeagtige pels som en Malteser har. Ydermere skal man holde øjnene rene hver dag, gøre den i stand efter måltider da "skægget" bliver nemt beskidt. Ugentlige bade er nødvendige, så man skal altså afsætte meget tid til at passe en Malteser! Til gengæld fælder den stort set ikke og er meget venlig overfor folk som lider af allergi.

En daglig gåtur med en Malteser er stort set nok motion, for den skal nok få motionen den behøver gennem leg over dagen.

En Malteser er normalt helt hvid, med en dejlig silkeagtig pels som er utrolig lækker at kæle for, den er en virkelig skøn hund at have med at gøre, men som det kan læses kræver den også utrolig meget tid af ejeren og man skal være helt sikker på man har og vil bruge denne tid inden man anskaffer sig en Malteser.

Kontakt os her hvis du synes der mangler information om Malteser på siden